Krav om mundbind i taxa Gældende fra 22. august 2020

Stop Corona!

Beskyt dig selv og andre

Regeringen har indført krav om brug af mundbind i den kollektive trafik - herunder taxaer.
Kravet gælder passagerer - og chaufføren når der er passagerer i taxaen.

Der er enkelte undtagelser fra kravet - læs mere nedenfor.

Salg af mundbind

Hvis du mangler

så har vi!

Vi foretrækker du selv medbringer mundbind, men mangler du, kan mundbind til turen købes hos chaufføren fra d. 22-8.
De sælges til indkøbspris, og er p.t. type II-mundbind.

4,- pr. stk.

Det er et lovkrav

Brug af mundbind i taxaer er påbudt ved lov. Hører du ikke til undtagelserne - og ønsker du ikke at benytte mundbind - bliver du afvist, og kan ikke køre med os.

Vi spritter af

Vi spritter selv hænder ofte - og rengør bilerne næsten lige så ofte.
Hjælp til - og sprit selv hænder.

Følg alle rådene

Corona-rådene er lavet for at beskytte os alle. Følg dem!
Er du i tvivl om hvad de er, så læs dem nedenfor.

Det du skal vide om kravet om mundbind

Hvem skal bruge mundbind/visir?

Det er nemt - for det skal alle som udgangspunkt i den kollektive transport - herunder taxaer.
Der er dog undtagelser. Se det særlige punkt om disse.

Kravet gælder også chaufføren, dog kun når der er kunder i vognen.

Brug mundbindet korrekt!

  1. Vask hænder eller brug håndsprit før brug
  2. Find forsiden. Det er som regel den farvede side.
  3. Tag mundbindet på ved at holde i øreselastikkerne. Sørg for at det sidder tæt til dit ansigt og dækker både næse og mund.
  4. Rør ikke mundbindet under brug. Skift det ofte og altid, hvis det er vådt eller beskidt.
  5. Tag mundbindet af ved at tage fat i elastikkerne og smid det straks ud. Stofmundbind lægges i en pose og vaskes ved 60 grader. Mundbind må kun bruges en gang, hvorefter det skal smides ud/vaskes.
  6. Vask hænder eller brug håndsprit efter brug.

Husk at påbuddet om brug af mundbind/visir gælder hele døgnet - og hele ugen.

Må jeg bruge visir?

Ja - det må du gerne. Det sidestilles med mundbind, og opfylder kravet om brug af beskyttende værnemiddel.

Visir kan være en fordel f.eks. for mænd med fuldskæg eller brillebærere, men hvad man bruger er op til en selv.
Bemærk at vi desværre ikke har mulighed for at tilbyde visirer til kunderne.

Hvilke mundbind?

Vi har valgt at tilbyde vores kunder at købe et såkaldt type II-mundbind.

Vi sælger kun godkendte/CE-mærkede mundbind.

Husk, at vi foretrækker du medbringer eget mundbind eller visir.

Mundbind sælges til indkøbspris. Prisen vil derfor kunne ændre sig efterhånden som markedsprisen ændrer sig.

Du kan kun købe mundbind til den aktuelle tur til det relevante antal passagerer. Dette for at sikre, at vi kontinuerligt kan dække efterspørgslen på mundbind fra vores kunder.

Undtagelser

Der er en række undtagelser til kravet om brug af mundbind.

  • Børn op til 12 år behøver ikke bære mundbind, men kan benytte et hvis det kan sidde ordentligt (ikke for løst), og barnet selv kan tage det af og på.
  • Personer med vejrtrækningsbesvær, nedsat bevidsthedsniveau, eller personer med fysiske eller mentale svækkelser, som gør, at de ikke selv kan tage mundbindet på eller fjerne mundbindet, skal ikke bære mundbind.
  • Mundbind skal fjernes, hvis bæreren får svære gener og ubehag, som f.eks. vejrtrækningsbesvær, kvælningsfornemmelser m.v.
  • Mundbind kan fjernes, hvis man har brug for at spise eller drikke, indtage medicin, ved samtale med personer der mundaflæser osv.
  • Mundbind kan fjernes, hvis politiet skal foretage identifikation.

Hent smitte|stop app

Vær med til at stoppe udbredelsen af Covid-19 - og beskyt dig selv samtidig.

Smitte|stop skal sammen med anbefalinger fra myndigheder hjælpe os med at passe godt på hinanden, mens samfundet genåbner.

Det er frivilligt at hente og anvende appen, og jo flere, der anvender den, desto flere smittekæder kan appen hjælpe med at bremse.

Den findes både til Android og IOS - og er både sikker og gratis.

Hent den på smittestop.dk

Vil du vide mere?

Sørg for at holde dig opdateret - og orienteret.

Læs mere om status på pandemien - og hvordan du skal forholde dig - på

coronasmitte.dk

Har du spørgsmål om hvordan du skal forholde dig - og kan du ikke finde svaret på coronasmitte.dk, kan du ringe til myndighedernes hotline på tlf. 70 20 02 33.

Coronaråd Beskyt dig selv og andre


Hold afstand hvor det er muligt.


Undgå fysisk kontakt mest muligt.


Host/nys i dit ærme - ikke frit ud i luften.


Vask hænder ofte.


Brug håndsprit mellem du vasker.


Har du symptomer så søg læge.