Julekugle

Priser omkring jul og nytår Publiceret 27. november 2018

Hvad er nu det?

Tirsdag d. 27. november 2018 - har de fleste medier bragt historier om, at taxapriserne eksploderer til jul og nytår.

Historierne tager afsæt i de muligheder den nye taxilov giver taxiselskaberne for selv at bestemme priserne - inden for visse rammer.
På baggrund af det trækkes især de storkøbenhavnske priser frem i lyset.

Hvad med Næstved Taxas priser?

Vores priser ændrer sig ikke i anledning af jul og nytår.
En tur i en vogn fra Næstved Taxa mandag d. 24. december koster det samme, som den koster enhver anden mandag. Det samme omkring nytår.

Vores priser er godkendt af Næstved Kommune - og kan altid ses i vores takstreglement.

Kan man overhovedet få en taxa til jul og nytår?

Ja - det kan man selvfølgelig.
Vi har også til højtiderne døgnåbent hele ugen - så du kan altid få en taxa.

Vi håber dog også på forståelse for, at det er den travleste tid på året for os. Specielt hvis Kong Vinter titter frem kan det være svært at undgå ventetid - og på de travle julefrokosttidspunkter samt juleaften og nytårsaften vil der i perioder være ventetid - uanset vejret.

Vi gør hvad vi kan for at holde ventetiden nede, og alle vogne har vagt i døgnet d. 24. december og tilsvarende i døgnet d. 31. december

.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål vedrørende vores priser, er du altid velkommen til at henvende dig til os.
Det gøres nemmest pr. mail via vores kontaktformular.