Vil du være vores nye kollega? Opslået 18-11 2022

Vi bor i Næstved

Vores callcenter ligger centralt i Næstved - lige ud til kanalen.

Arbejdstid

Stillingen er en fuldtidsstilling. Dine vagter ligger alle ugens dage fra 14-22.

Døgnåbent

Vores callcenter servicerer alle vores forskellige kunder og vogne døgnet rundt.

Det du skal vide Både lovkrav og vores krav

Vi mangler følgende:

Vi mangler en ny kollega til vores dedikerede team af medarbejdere der servicerer vores 48 vogne døgnet rundt.

Dine vagter vil ligge fra 14-22 alle ugens dage, og følger en fast 4-ugers rulleplan.

På punktform ser det således ud:

  • Perfekt til dansk – både i skrift og tale.
  • God til IT på brugerniveau.
  • Godt kendt med geografien i og omkring Næstved.
  • God til at tale med folk – især i telefonen.
  • Fordomsfri og fleksibel.
  • Serviceminded og mødestabil.
  • God til at bevare overblikket når der er travlt.

Vi sørger for oplæringen i vores systemer.
Bemærk at vores hus er røgfrit.

Start hurtigst muligt

Vi holder løbende ansættelsessamtaler, og ansætter selvfølgelig når vi finder den rigtige medarbejder.

Der er derfor ingen ansættelsesfrist.
Dette jobopslag fjernes når stillingen er besat.

Vi håber at du kan starte hurtigt, men respekterer naturligvis eventuel opsigelsesperiode fra andet arbejde.

Hvad er lønnen?

Næstved Taxa har overenskomst med HK Sjælland.

Den omfatter bl.a. pension, feriefridage og sundhedsordning.

Der er tillæg for både aften, weekend og helligdagsarbejde.

Der ydes fuld løn i oplæringsperioden.

Hvordan søger man?

Det er faktisk nemt.

Send os en mail med de bilag du finder relevante på job22@naestvedtaxa.dk

Hvis du har det bedst med en fysisk ansøgning, er du også velkommen til det.

Send den da til

Næstved Taxa
Kanalvej 13
4700 Næstved
Att. Formanden

Flere spørgsmål?

Det kan sagtens være at du nu sidder tilbage med et ubesvaret spørgsmål - og det er en helt ærlig sag!

Smut forbi vores kontaktformular, og send os spørgsmålet.

Du er også velkommen til at sende Henrik en mail på job22@naestvedtaxa.dk

Så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Opgaverne er mangeartede

Vi har mange forskellige slags kunder, og der er derfor sjældent 2 dage der er ens.

Ud over den almindelige taxakørsel med "Fru Jensen", har vi kørsel for både Næstved Kommune og Movia - samt en lang række virksomheder.